Møde vores nye sælger - Thomas Wædeled
Som skal varetage salg til Grossist og Industri
Prysmian Group Denmark har pr. 4. marts 2019 ansat Thomas Wædeled, som Sales Manager for vores Grossist, Installatør og Industri segmenter.
Thomas har en professionel baggrund fra belysningsindustrien, hvor han over en 10-årig periode havde forskellige ansvarsområder, primært med fokus på OEM segmentet. Herved er han vant til at samarbejde med rådgivende ingeniører og slutkunder for at finde omkostningsbesparelser til projekter. I de seneste 4 år, havde Thomas desuden det overordnede ansvar for kontakten til danske grossister og detailhandlere.
Thomas er 48 år og bor i Farum sammen med sin kone og deres tre børn, hvoraf den ældste er under uddannelse som elektriker.
Thomas håber, at hans tidligere erfaringer og know-how vil bidrage med nye ideer til udvikling af salgsmuligheder og vækst hos Prysmian Group. Hans første prioritet bliver, at mødes med nuværende kunder for at lære dem at kende og pleje eksisterende relationer. Bagefter vil han begynde at fokusere på nye forretningsmuligheder, segmenter og markeder, hvor Prysmian kan øge deres aktivitet.
Læs mere om koncernen i Danmark her eller kontakt Thomas direkte på telefon +45 6039 2629 eller e-mail [email protected].