P-Laser

OVERBLIK

Et alternativ til det konventionelle

P-Laser er en af Prysmians mange innovative kabelteknologier, der er fremstillet med et isolations- materiale, som er fuldt genanvendeligt efter endt brug.

Isolationsmaterialet er PP-baseret (polypropylen) og et alternativ til PE-baseret (polyethylen) kabelisolation, der ikke er genanvendeligt.

ALTERNATIV TIL PEX

P-Laser benytter PP-TPE isolation

P-laser isolation anvender et specialudviklet PP-TPE (Polypropylen-baseret Termoplastisk Elastomer) materiale, kendetegnet ved en høj fleksibilitet, gode termomekaniske egenskaber og fremragende elektrisk ydeevne. 

P-Laser isolation har en højere modstand mod udvikling af vandtræer, hulrum og krystallisering sammenlignet med XLPE-isolation. Og selv ved meget lave temperaturer, ned til -25ºC, har isolationen en brudforlængelse på 300%.

100% GENANVENDELIGT

PP-TPE er et ikke-tværbundet materiale

Da PP-TPE-isolation ikke er tværbundet ved hjælp af en kemisk proces, kan det omsmeltes igen og er dermed 100% genanvendeligt efter endt brug.

P-Laser isolation er derfor et vugge-til-vugge produkt, hvorimod den traditionelle PEX-isolation er tværbundet og derfor ikke kan genanvendes, hvilket gør det til et vugge-til-grav produkt.

Uden tværbinding udleder P-Laser isolationen også færre klimaskadelige partikler i form af metan sammenlignet med PEX-isolation, der afgasser efter fremstilling.

EUROPÆISK STANDARD

HD 620 S3 ligestiller PP og PEX isolation

Ifølge den europæiske standard Cenelec HD 620 S3 vedtaget i 2023, er PP-baseret termoplastisk isolation nu inkluderet og ligestillet med traditionel PP-baseret isolation. 

Svensk Elstandard (SEK) har til januar 2024 ligeledes opdateret standard SS 424 14 20 for 12-36 kV kabler, så PP-isolation er inkluderet og ligestillet med PEX-isolation.

Prysmian Sverige er begejstret for denne opdatering og er allerede gået i gang med at omstille en dedikeret MV-produktionslinje på deres fabrik i Nässjö til udelukkende at benytte PP-TPE-isolation.

SIMPLERE PRODUKTION

Hurtigere levering

Kabelproduktion uden kemisk tværbinding og afgasning af isolationen, gør hele processen simplere og mere effektiv.

Dermed kan P-Laser kabler fremstilles hurtigere med op til 2 til 7 dages kortere levering til kunden - afhængig af kabeldesign.

 

STØRRE BELASTNING

Højere ledertemperatur

Især vedvarende energi fra vindmøller og solpaneler kræver distributionskabler, der kan klare et fluktuerende belastningsniveau. 

Her tillader kabler med PP-TPE isolation en højere ledertemperatur på kontinuerligt 110°C og op til 130°C i forhold til PEX-isolation med hhv. 90°C og 105°C. 

Med P-Laser kabler, er der således mindre risiko for overbelastning og nedbrud i netværket.

GENNEM TIDEN

P-Laser historie

Prysmian introducerede P-Laser tilbage i 2005. I dag produceres P-Laser i Italien og Holland for 10-52 kV, mens 110 kV, 150 kV, 320 kV, 525 kV og 600 kV produceres i blandt andet Frankrig og Italien.

Som noget nyt, vil Prysmians fabrik i Nässjö Sverige fremover også producere MV-kabler med P-Laser isolation.

I 2019 havde Prysmian på verdensplan leveret næsten 50.000 kilometer MV-kabler med P-Laser isolation.

Kontakt os

Elforsyning & Services

Tine Kjeldsen