Prysmian skal sammenkoble Storbritannien og Tyskland
Projektkontrakt til en værdi af € 1,2 mia tildelt af NeuConnect
Prysmian Group er blevet tildelt en nøglefærdig kontrakt til en værdi af omkring 1,2 milliarder euro af NeuConnect Britain Limited og NeuConnect Deutschland GmbH for design, fremstilling, installation, test og idriftsættelse af en 725 kilometer søkabelforbindelse, der for første gang direkte vil forbinde det tyske og britiske elnet.
Linket vil forbinde Isle of Grain i Kent (England) med Wilhelmshaven (Niedersachsen) i Tyskland, med et søkabel gennem britisk, hollandsk og tysk farvand. Den nøjagtige rute vil blive fastlagt af det igangværende projektudviklingsarbejdet. Den 1400 MW kabelforbindelse vil forbinde to af Europas største energimarkeder og fremme effektivt forbrug og transmission af vedvarende energi i både Tyskland og Storbritannien.
NeuConnect linket er et privat finansieret projekt udviklet af en gruppe internationale investorer, der omfatter Meridiam, Allianz Capital Partners og Kansai Electric Power - og er betinget af et vellykket udbud af konverterstationen og finansieringsaftaler for projektet.
"NeuConnect sammenkoblingen bliver en af verdens længste og desuden en af de første, der bliver privatfinansieret," siger Hakan Ozmen, EVP Projects hos Prysmian Group.
Prysmian skal levere det komplette masseimprægnerede og papirisolerede ±525kV HVDC kabelsystem, der også inkluderer et fiber-optisk kabel suppleret med et avanceret sensorsystem til overvågning og vedligeholdelse.
Både sø- og landkabler vil blive fremstillet på koncernens Arco Felice fabrik nær Napoli (Italien) og offshore installationsaktiviteter vil involvere tre af gruppens egne kabellægningsskibe, herunder Leonardo da Vinci, Cable Enterprise og Ulisse.
Idriftsættelse af projektet er planlagt i anden halvdel af årtiet.