Kabler til Niagara Wind Farm 5 projektet i Ontario, Canada
Prysmian Group vandt en ordre på € 16 mio. for transmissions- og distributionskabling til et onshore vindmølleprojekt
Prysmian Group blev i 2015 tildelt en ny ordre til en samlet værdi på omkring € 16 millioner for transmissions- og distributionskabling til et onshore vindmølleprojekt i Niagara distriktet i Ontario, Canada, tæt på grænsen til New York State.
Kontrakten for levering af mellemspændings- og fiberoptiske kabler er tildelt af NCS International Inc., mens kontrakten for levering af højspændingskabler er tildelt af Eptcon Ltd.
Niagara Wind Farm bliver den 5. største vindmøllepark i Nordamerika, og vil omfatte 77 Enercon 3 MW vindmøller, med en samlet kapacitet på 230 MW (nok til at forsyne 70.000 boliger). Møllerne grupperes i 10 mindre elnet, der hver forsyner en transformer station via et 34,5 kV underjordisk kabel. Et fiberoptisk kabel vil blive brugt til at indsamle og sende vigtige oplysninger om hver mølles tilstand.
Koncernen skal levere 25 km af 138 kV kabel med aluminium leder og PEX isolering samt 650 km 35 kV kabel til sammenkobling af vindmølleparken til Hydro One Networks elnet. Derudover skal Prysmian levere de udendørs HV muffer og endeafslutninger ved hjælp af ClicFit® systemet såvel som de nedgravede fiberoptisk kabler. Kraftkablerne vil blive leveret fra Prysmian Groups fabrikker i Prescott, Ontario (Canada) og Abbeville, SC (USA) og fiberkablet leveres fra Claremont, NC (USA).
"Dette projekt bekræfter atter selskabets førende position i Nordamerika, inden for energi transmissions og distributionssystemer til vedvarende energi", udtalte Scott Roberts, Vice President, Energi & Infrastruktur, Nordamerika. "Projektet stiller meget høje krav til just-in-time levering, hvilket vi med ekstra kapacitet fra en ny VCV produktionslinje på Abbeville fabrikken, er i en unik position til at imødekomme”.