Prysmian og Umicore forpligter sig til at benytte 100% bæredygtigt Germanium
Og forbedre bæredygtigheden for fremstilling af optiske fibre
Prysmian Group og Umicore deltog den 26.oktober i "2020 World Optical Fiber and Cable Virtual Conference" med en fælles meddelelse om at styrke deres partnerskab omkring brugen af 100% bæredygtigt germanium til produktion af optiske fibre.
Umicore er en global materialeproducent og begge virksomheder spiller en nøglerolle i skiftet mod en kulstoffattig økonomi, som bidrager til energiomstillingen. Optiske fibre er en væsentlig del af bredbåndsnettet til digitalisering af samfundet og økonomien.
Silicium Tetrachlorid (SiCl4) og Germanium Tetrachlorid (GeCl4) er de vigtigste råmaterialer til fremstilling af optisk fibre, hvor Germanium bruges til at kontrollere brydningsindekset for den optiske fiber. Stoffet kan ikke betegnes som et sjældent metal, men udvindes primært i Kina og Rusland.
”I henhold til vores koncernmission, er vi forpligtet til at udvikle optiske fiberkabler og teknologier der understøtter digitalisering og dekarbonisering. Bæredygtighed er derfor effektivt integreret i vores forretning og repræsenterer en strategisk mulighed, der skal forfølges sammen med vores kunder og leverandører, ” udtaler Eric Stoltz, Vicepræsident for Optical Fiber Business Unit hos Prysmian Group.
”Hos Umicore er vi forpligtet til principperne om bæredygtig forsyning, og vi søger løbende muligheder for yderligere at reducere det miljømæssige fodaftryk for vores aktiviteter. Den 100% bæredygtige løsning udviklet til Prysmian, optimerer mulighederne og udvider kapaciteten for germaniumgenbrug, til at omfatte germanium som et biprodukt fra fremstilling af metaller. Herved vil Umicore være i stand til at reducere vores årlige CO2-udledning med 60% svarende til udledningen fra 6.800 benzinbiler,” forklarede Pieter Arickx, Commercial Manager hos Umicore.
Umicore og Prysmian har samarbejdet i mange år om genbrugsløsninger, og dette tiltag viser, hvor vigtigt det er at gøre en særlig indsats for at forbedre hele forsyningskæden og dermed miljøet.