Deutsche Bahn vælger Prysmian signalkabler til sporudvidelsesprojekt
Mellem Nanau og Gelnhausen
Prysmian Tyskland skal levere 320 tons signalkabler til Deutche Bahn Netze AG, for at løse en flaskehals på jernbanelinjen mellem Hanau og Fulda. Ruten er en af de vigtigste og travleste i Tyskland, med mellem 250 og 300 lokale, langdistance- og godstog dagligt. Alle kabler vil blive fremstillet på koncernens fabriksanlæg i Berlin-Köpenick.
Projektets primære formål er at øge kapaciteten og gøre ruten mellem Hanau og Gelnhausen 4-sporet. Til dette formål anlægges der to nye jernbanespor, som gør det muligt at adskille trafikken. Dette betyder, at hurtige langdistance passagertog og langsomme lokal- og godstransporttog fremover vil operere på forskellige spor og ikke påvirke hinanden.
Fordelene for regionen og jernbanenettet er indlysende. Pendlere vil kunne drage fordel af mere pålidelig lokaltransport, og langdistancetrafikken vil køre med højere hastighed til nærliggende knudepunkter såsom Frankfurt, Erfurt, Würzburg og Nuremberg. Målet er at forkorte rejsetiden mellem Frankfurt og Fulda til maksimalt 45 minutter.
Målet for Deutsche Bahn er, at sikre mobiliteten med mindst mulig indflydelse på mennesker og natur. Beskyttelsen af miljøet og naturen spiller derfor også en central rolle i planlægningen af projektet.