Prysmian Frankrig udvikler varmekabel til beskyttelse af vinstokke mod frost
Til Chablis vingården i Yonne, Frankrig
Prysmian Group har fået tildelt en kontrakt af Chablis-kooperativet til udvikling af en komplet kabelløsning til beskyttelse af vinstokke mod frost på Chablis-vingården i Yonne, Frankrig.
Vinstokke er især sårbare overfor sne, is, hagl og forårs frostgrader. For at beskytte disse og undgå tabt druehøst kan vinavlere benytte flere teknikker, som for eksempel stearinlys ved foden af vinstokken, blæsere, sprinklere, drys, overdækning med net, folie eller jord, anti-hagl kanoner eller endda helikoptere. Disse metoder er dog enten meget forstyrrende, arbejdskrævende, dyre eller forurenende.
Prysmian har specialudviklet SENOWATT® et kemisk og vejrbestandigt varmekabel med frostvæske (NFC32-330 og NFC15-100-kompatibel), der kan installeres permanent i vinmarken.
Løsningen er enkel og hurtig at installere og kan udføres af vinavlerne selv samt kræver ingen efterfølgende vedligeholdelse. De 1 kilometer kabellængder med en effekt på 120-140 kW/ha er perfekt til vinmarkernes størrelse og loopforbindelsen uden stik reducerer installationstiden. Systemet sættes automatisk i drift når temperaturen falder til under for eksempel -10°C og kan opretholde en konstant overfladetemperatur på kablet mellem 15-20°C. Hermed er løsningen både innovativ og pålidelig såvel som mere konomisk og bæredygtig end traditionelle metoder.
”Vi er stolte over at bidrage til udviklingen af kabelløsninger, der respekterer naturen og miljøet. Dette projekt illustrerer vores ambition om altid at gå et ekstra skrift for at imødekomme de tekniske udfordringer, som vores kunder stiller", udtaler Fabien Queffelec, Director for Industry & Specialties hos Prysmian Group France.
Prysmian har leveret mere end 35 kilometer SENOWATT® 500 V kabler til Chablis-kollektivet, som er produceret lokalt i Yonne på koncernens fabriksanlæg i Paron.