Prysmian Pikkala fabrik i Finland fik fint besøg
Af den finske statsminister Sanna Marin
Den finske statsminister Sanna Marin besøgte Prysmian Group Finlands fabrik i Pikkala (Kirkkonummi) lørdag den 22. maj 2021 - hvor hun vises rundt på fabrikken af finske Salli Hara (Country Manager i Sverige) og Borjan Sehovac, Country Manager i Finland.
”Vi er særligt beærede over at modtage besøg af Finlands statsminister på et vigtigt tidspunkt for Pikkala fabrikken, hvor bæredygtigheden for driften forbedres markant,” udtaler Javier Arata, Prysmian North Europe CEO
Anlægget er strategisk vigtigt for Prysmian Group, fordi det er et ekspertisecenter for produktion af højteknologiske underjordiske og undersøiske kabler til energidistribution og -transmission. Faktisk er Pikkala en af fire søkabel fabrikker i Europa sammen med Arco Felice (Napoli), Nordenham (Tyskland) og Drammen (Norge).
Prysmians fabrik i Pikkala (Finland) bliver gruppens allerførste, der opnår CO2-neutralitet hvilket betyder, at der er balance mellem fabrikkens kulstofsemissioner og dens indkøb af vedvarende energi og cirkulære processer.
Scope 1 (direkte emission) opnås ved hjælp af et nyt internt bio-forbrændingsanlæg til produktion af varme, der vil genanvende affald fra kabeltromle produktion og retursystem. Opmåling og forberedelse til anlægget, der skal sikre opvarmning til 500 ansatte på fabrikken, startede i januar, og skal efter planen idriftsættes til februar 2021. Derudover er fabrikken ISO-9001, ISO-140001 og OHSAS 18001 certificeret ogg endeligt er fabrikkens firmabilpark helt omlagt til hybrid- og el.
Scope 2 (indirekte emission - ejet) er opnået ved, at 100% af strømmen benyttet på fabrikken er fra vedvarende energi.
”Vi fremskynder yderligere vores forpligtelse til reduktion af CO2 ved at opsætte videnskabeligt baserede mål, der fremover vil beregne emissioner fra forsyningskæden (Scope 3), på lige fod med direkte emissioner fra fabrikken (Scope 1)”, udtaler Andrea Pirondini, Chief Operating Officer
Scope 3 (indirekte emission - ikke ejet) omhandler reduktion af emissioner fra 15 subkategorier såsom affald, papir, leverandører af råvarer og materialer, services, transport, rejseaktivitet, investeringer m.v.
Ovenstående resultater vil hjælpe Prysmian Group med at nå flere mål til sit Sustainability Scorecard for 2022 såsom, at reducere koncernens CO2-emissioner med 2-3%, genbruge 2/3 affald og genanvende 27% af sine kabeltromler.
Over en treårig periode fra 2020-2022 vil Prysmian Group investere godt € 450 millioner for at forbedre bæredygtigheden i virksomheden, forsyningskæden og til at fremskynde udviklingen af avancerede kabelteknologier, aktiver og services. Reduktion af CO2-emissioner, cirkularitet og genanvendelighed er nøglen til koncernens indsats.