KBH-havn-1600x

Prysmian søkabel i drift i Københavns havn

categories: Koncern  Elforsyning  Transmission 

Det nye 30 kV blyarmerede PEX-AL 1x300 mm søkabel erstatter en forældet oliekabelforbindelse mellem Enghave Brygge og Islands Brygge - tværs over havnebassinet.

24/11/2016 - 12:00 AM

Radius Elnet (tidligere DONG Energy Eldistribution) har afsluttet omlægning af en kabelforbindelse i Københavns Havn. Det drejer sig om en forældet oliekabelforbindelse der skulle udskiftes mellem H.C. Ørstedsværket på Enghave Brygge, langs Tømmergraven og tværs over havnebassinet til det eksisterende elnet på Islands Brygge. 

Det nye søkabel etableres på grund af udvikling af et nyt boligområde på Enghave Brygge.

Søkablet starter mod vest i Tømmergravens inderste del og forløber ud gennem Tømmergraven i et forløb på ca. 400 m. Øst for Tømmergraven i den vestlige side af havneløbet knækker traceet mod sydøst og fortsætter tværs over havnen til Islands Brygge ca. 150 meter. Den samlet længde er dermed 550 meter i alt.

På hele strækningen udlægges kablet på havnebunden, også over de 50 meter i det frie havneforløb, hvor der er mere end 2 meters vanddybde. Kablet vejer ca. 22 kilo per meter. Søkablet blev installeret sammen med et fiberkabel, også leveret af Prysmian. Anlægsarbejdet blev udført fra september til november 2016.

Prysmian Group har til denne opgave leveret følgende:

2,25 kilometer blyarmeret søkabel 30 kV AL-PEX isoleret 3 bundtet 1x300 mm2 - med 20 MV kapacitet 
2,25 kilometer fiberkabel til signalering
3,0 kilometer landkabel