Prysmian skal levere ny søkabelforbindelse til Capri

categories:

02/02/2018 - 12:00 AM

Prysmian Group har vundet et udbud på 40 mio. euro til levering af en ny søkabelforbindelse mellem øen Capri og Sorrento nær Napoli i Italien. Kontrakten er blevet tildelt af Terna Rete Italia S.p.A., der ejes af Terna S.p.A, som er den italienske transmissionssystemoperatør.

Projektet omfatter nøglefærdig installation af en HVAC 150 kV kabelforbindelse fra Sorrento til Capris Gasto Ecological, langs en 16 kilometer undersøisk og 3 kilometer underjordisk rute. Denne vil herefter fuldende Capris elforsyningsbehov og øge effektiviteten og pålideligheden af ​​øens elnet.

Capri-Sorrento kablerne vil blive fremstillet på koncernens Arco Felice anlæg i Napoli og kabellægningen vil blive udført af Prysmian fartøjet "Cable Enterprise" ved hjælp af koncernens egne netværkskomponenter og specialiserede installatører. Afslutning af ​​projektet er planlagt til 2019.

Kontrakten følger i hælene på Capri-Torre Annunziata projekt, som Terna Rete også tildelte Prysmian tilbage i 2013, hvilket bestod af en 31 kilometer HVAC 150 kV undersøisk kabelforbindelse mellem Capri og fastlandet.

"Det er en kilde til stor tilfredshed og stolthed at være involveret i etableringen af ​​infrastruktur af sådan en strategisk betydning for Italien", siger Massimo Battaini, SVP Energy Projects hos Prysmian Group.

Prysmian Group har gennemført en række vigtige infrastrukturprojekter i Middelhavsområdet, såsom SA.PE.I. forbindelser (Sardinien-Italiensk fastlandet), Sorgente-Rizziconi (Sicilien-Calabria) samt Spanien-Marokko, Iberiske Halvø-Mallorca, Mallorca-Ibiza i Spanien og den nylig afsluttede søkabelforbindelse til Kykladerne i Grækenland.