Prysmian lancerer fremstillingsuddannelse for værkfører og operatører
På 11 fabriksanlæg i Europa
Build the Competencies - er hvad Prysmian har navngivet sin første professionelle fremstillingsuddannelse for operatører i Europa. Uddannelsen er struktureret i stil med koncernens Manufacturing Academy og har til formål at træne værkfører og operatører i teoretisk og praktisk indhold vedrørende Lean Manufacturing, Quality Systems og Industrial Efficiency, som kan hjælpe dem med at sikre fremskridt på diverse fabriksanlæg. Uddannelsen foregår på lokalt sprog på i alt elleve fabriksanlæg i Tyskland, Ungarn, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet. Undervisningen ledes af regionens bedste eksperter og medarbejdere.
”Disse produktionseksperter er meget engageret, og bidrager til dette initiativ på en utrolig værdifuld måde. Vi har meget lignende maskiner og bruger de samme materialer som vores konkurrenter, så forskellen kommer fra medarbejdere såsom operatører, værkfører og eksperter, der deler deres viden og opbygger kompetencer ", udtaler Carlos Fernandez, Industrial and Quality Director CEE hos Prysmian Group.
Det første modul om Lean Manufacturing har allerede fundet sted i Schwerin (Tyskland), Kistelek (Ungarn), Slatina (Rumænien), Velke Mezirici (Tjekkiet) og Presov (Slovakiet). Ved udgangen af september vil alle tre undervisningsmoduler være afviklet og uddannelsen afsluttes med en officiel graduation på koncernens Manufacturing Academy i Mudanya.
"Vi har gjort meget i Prysmian med hensyn til uddannelse de seneste 5 år, men vi manglede at afvikle en fremstillingsuddannelse for værkfører og operatører. Uddannelsen har vist sig at være yderst relevant, da vi kommer tilbage til første trin i vores forsyningskæde, nemlig mennesker og maskiner. Endnu mere spændende har det været, at skulle håndtere forskellige sprog og være i stand til at tilpasse indholdet til de forskellige kulturer”, afslutter Peter Durante, VP HR & Organization CEE hos Prysmian Group.