Projektet er opdelt i to faser, hvoraf den første skal opnå en produktions- kapacitet på 1.000.000 fiber kilometer per år, mens den anden skal opnå det dobbelte.
CEO Battista indvier første fase af det nye anlæg
I sidste uge deltog Prysmian CEO Valerio Battista ved det årlige ”North American Meeting” arrangeret for at diskutere den regionale Management Plan for det kommende år. Mødet blev afholdt på koncernens eksisterende fabriksanlæg i Durango (Mexico) og involverede ledere fra Prysmian hovedkontor, Nordamerika, Mexico samt forretningsenheder såsom Elevator, Automotive og Aerospace.
Den administrerende direktør turnerede i den forbindelse fabrikken i Durango, hvor han inspicerede maskinparken og kvaliteten af diverse fabriksprocesser.
Mr. Battista ledte sammen med Hakan Ozmen, Nordamerika CEO, ceremonien for installationen af den første maskine til den nye telecom fabrik, i øjeblikket under opførelse i forlængelse af den eksisterende fabrik i Durango. Ved ceremonien deltog også Philippe Vanhille, Prysmian Group SVP Telecom og Andrea Pirondini, Prysmian Group COO.
Der er indledningsvis investeret 15 millioner euro i det nye telecom anlæg, som efter planen skal være i drift til første kvartal af 2017.
Projektet er opdelt i to faser, hvoraf den første skal opnå en produktionskapacitet på 1.000.000 fiber kilometer (FKM) per år, mens den anden ved slutningen af 2017 skal bringe den samlede produktionskapacitet op p 2.000.000 fiber kilometer per år.
"Vi er meget stolte af det nye moderne fabriksanlæg, som forventes at blive et af de største optiske fiberkabelanlæg i Mellemamerika. Det bliver bygget for at styrke vores konkurrenceevne lokalt og forventes at kunne drage fordel af et voksende optisk fibermarked, drevet af behovet for bedre bredbåndsnet", udtalte Hakan Ozmen.
"Den nye telecom fabrik er en del af en større plan for øget produktionskapacitet og konkurrenceevne inden for det optiske fibersegment," udtalte Philippe Vanhille. "Vores ambition er, at tilbyde de bedste løsninger til de mellemamerikanske markeder, således at de kan drage fordel af koncernens globale knowhow, udviklet over 40 år på 5 kontinenter."